Du er uartig Bror Henning! |
Som svar på Henning Sørensens indlæg i Grenaa
Bladet uge 31, hvor han gav »banen« til undertegnede eller andre, må jeg komme med
følgende kommentar i denne debat.
Det er jo i allerhøjeste grad ikke første gang, jeg disputerer med Henning Sørensen,
hvad enten han så står for Dansk Afholds-Forening eller andet - Menighedsråd osv. - og
læserbrevsskribent for den udsultede 13.000 personer store gruppe, der måske kun har
fået én eneste bog, eller essay, eller science-fiction-novelle udgivet på tryk. Som jeg
nævnte i mit indlæg, fik jeg selv udgivet to sci-fi noveller i Ugebladet »København«.
Ang. dine »angreb« angående mit læserbrev i sidste GrenaaBlad, er der én ting, jeg
synes, du burde tage i dig igen. Efter den sentens, hvor jeg havde skrevet, at de fleste
»små« forfattere sikkert havde et andet erhverv ved siden af deres forfattervirksomhed,
synes jeg, at det simpelthen er skidefrækt at postulere - citat: »Nå, selvfølgelig har
vi alle andre former for indtægt, ellers havde vi jo været døde af sult, hvilket
sikkert ville have glædet Bo Sørensen«. - Citat slut!
Bror: jeg er pacifist som du selv, endog militærnægter, så selvfølgelig ønsker jeg
ikke nogen som helst døde af sult; hvis de kun havde deres forfatterhonorar - og: Jeg
harmes at se folk/mennesker døden nær af sult. Meget få af disse er dog ikke
forfattere, så hvor vil du hen med den udtalelse?
Tror du virkelig, Bror Sørensen, at jeg er en sådan pokkers djævel, der bare vil dig
til livs? - Hvis det er tilfældet, er du jo fuldstændig afmarcheret. den linie ville jeg
aldrig bruge i Grenaa Bladet, da jeg synes, det er en meget, meget sober ugeavis, hvor
praktisk talt alle kan komme til orde. I hvert fald i en sådan disput, som vi har i gang
lige for nuværende.
Og angående hvad dit engagement indenfor afholdsbevægelsen kontra den gennemsnitlige
borgers forbrug af alkohol igennem 52 år, synes jeg, det er helt hen i vejret - hvorfra
har du fået den statistik? Hvor mange penge har du, Bror Sørensen, brugt på dit eget
egoflip igennem de sidste 52 år. Tror du måske, at gennemsnitsdanskeren igennem de
sidste 52 år alle har været arbejdsmænd, med til faget hørende lav løn, siden du
sætter et sådant regnestykke op? Der har vel også eksisteret diverse direktører,
kontorchefer ov., som har haft flere penge mellem hænderne til at finansiere det forbrug,
du omtaler. - Du har selv været renovationsarbejder i dine unge dage, men dengang kan
lønnen da ikke have været ret stor - overlevelsesløn; som jeg ville kalde det i vore
dage. - Den første ugeløn, som jeg fik udbetalt androg 170,- pr. uge - 42,5 timer
(1967). Jeg var dengang 15 år gammel og en ren drengerøv, men jeg har lært meget af
årene derefter.
Resten af min livshistorie kan du se på tryk, hvis du ønsker at debattere videre med med
undertegnede.
PS.: Min spytklat er tørret af - for denne gang.
Med mange venlige hilsener fra
Bo Sørensen
De Lichtenbergsvej 69
Grenaa
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002