Grenaa Bladet - 20-08-02
Turismeudviklingspris uddeles for 4. gang

Østjyllands Turistudviklingsfond uddeler i oktober 2002 for fjerde gang Turismeudviklingsprisen for Østjylland, og derfor opfordres det østjyske turisterhverv til at indstille potentielle prismodtagere.

Målet med prisen er at inspirere til fremme af turismen og dens udvikling i Østjylland, og kriteriet for at modtage prisen, er at modtagerens virke og aktiviteter på et overordnet plan stimulerer turisterhvervets udvikling i Østjylland.
Alle kan indstille en potentiel prismodtager. Med alle menes konsumenter, erhverv, interessenter, organisationer o.a. både i og udenfor Østjylland.
Frist for indstilling er 13. september 2001.
Hvem kan modtage prisen?
Såvel enkeltpersoner, virksomheder, herunder destinationer, kommuner i Østjylland, Århus Amt og organisationer i og udenfor dansk turisme.
- Den generelle interesse for prisen, som vi har oplevet de tre år, vi har uddelt prisen, indikerer at prisen nu er en fast tilbagevendende begivenhed, som det østjyske turisterhverv har taget til sig. Vi vil således igen opfordre hele det østjyske turisterhverv til at indstille potentielle prismodtagere til Turismeudviklingsprisen, udtaler direktør Jens Hausted.
Tidligere modtagere af prisen er:
1999: Den gamle By.
2000: Skandinavisk Dyrepark ved Kolind.
2001: Samarbejdet »Silkeborg - grønt & blåt til lyst«.
Læs mere om Turismeudviklingsprisen for Østjylland på branchesiden www.tua.dk.
Turismeudviklingsprisen uddeles ved et arrangement torsdag 24. oktober 2002.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002