Loppemarked i Hammelev den 7.-8. september |
Hammelev Bylaug og Hammelev Idrætsforening
afholder deres årlige loppemarked i Hammelev lørdag den 7. og søndag den 8. september.
I den forbindelse varsler arrangørerne en større indsamling af loppeeffekter. Der er
lavet en indsamlingsplan, som iværksættes i dagene fra mandag den 2. til fredag den 6.
september. Der køres fortrinsvis i Grenaa, Robstrup, Voldby Mark, Hammelev og Åstrup.
Alt brugbart har interesse for indsamlerne: Møbler, sko, lamper, radiatorer, legetøj,
radioer, TV, tøj i massevis og bøger i kassevis foruden støvsugere brugbare hårde
hvidevarer, gamle landbrugsredskaber, gammelt køkkengrej, tegneserier, spil, fotorammer,
malerier, plader og meget andet.
Overskuddet fra loppemarkedet går ubeskåret til foreningsarbejdet i Hammelev.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002