Grenaa Kommune har ansat Karl Aage Nielsen som landsby-koordinator |
Grenaa Kommune har ansat Karl Aage Nielsen,
Vesterbro 17, 8570 Trustrup, som landsbykoordinator for Vision 2010-projektet. Det
fremgår af Vision 2010's nyhedsbrev for juli måned. Projektets nyhedsbreve findes på
internetadressen http://www.tl2010.dk/nyheder.
Af nyhedsbrevet for juli fremgår det, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet
finder Vision 2010 så spændende og nyskabende, at man har valgt at støtte en ansøgning
fra Grenaa Kommune om ansættelse af en landsbykoordinator til at støtte Trustrup og
Lyngby borgerforeningers udviklingsprojekt. Landsbykoordinatoren skal blandt andet bistå
Vision 2010 med praktisk støtte til borgerforeningernes aktiviteter, forberedelse og
gennemførelse af møder i forbindelse med Vision 2010, indsamling af informationer til
borgergruppernes arbejde, deltage i udarbejdelse af borgerinformation om Vision 2010 -
eksempelvis Visionsavisen og Netavisen - og endelig yde støtte til byernes mange
foreninger ved gennemførelse af sociale, kulturelle og sportslige arrangementer.
Stillingen er tidsbegrænset til den 31. december 2002. Dog med mulighed for forlængelse,
såfremt der kan skaffes de økonomiske midler.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002