12 kædesave og 2 hækklippere forvandt i Tirstrup |
Mandag nat ved midnatstide blev Tirstrup
Maskinforretning, Århusvej 6, Tirstrup udsat for et såkaldt "Rambuk-tyveri",
idet en lys Volvo S-80 blev anvendt til at trykke en dør ind til forretningen.
Indehaverens søn overværede hændelsen, hvor der indtil nu er opgjort, at der manglede
12 kædesave og 2 hækklippere. Desværre fik sønnen ikke noteret bilens
registreringsnummer, hvorfor politiet i Grenaa efterlyser vidner til begivenheden.
Sesson for tyverier fra parkerede biler
I forbindelse med ialt 6 tyverier fra parkerede biler, advarer politiet i Grenaa
folk mod at lade værdigenstande ligge i bilen så alle og enhver kan se værdierne gennem
bilens ruder..
I løbet af mandag og tirsdag i sidste uge skete der tyverier fra 3 parkerede biler ved
Tirstrup Lufthavn, og een bil parkeret ved Grenaa Vandrehjem og Sportel, samt 2 biler
parkeret ved Hotel Kattegat, Bønnerup Strand.
Udbyttet for tyvene er genstande som fotoapparater, bilradioer, mobiltelefoner og
håndtasker.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002