Grenaa Bladet - 23-07-02
Sikkerhedsseler er en rigtig god ting!

ulykke-4-fv.jpg (60945 bytes)

Ovenstående udsagn er noget man helt sikkert kan få en mandlig bilist til at skrive under på, idet han kom kørende på vejen fra Ginnerup mod Grenaa lørdag den 13. juli kl. cirka 17.30. Højre fordæk eksploderede i svinget op til Enslev, og vupti fløj han og bilen ud på marken, hvor bilen endte på taget med alle fire hjul strittende op i luften. Det eneste der skete med bilisten var, at han fik et blåt mærke fra sikkerhedsselen og en lille rift på højre albue. Uden sikkerhedssele havde det set helt anderledes ud...
Der blev optaget politirapport på solouheldet, hvori man konstaterede, at der var tale om et hændeligt uheld uden personskade og uden alkohol indblandet.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002