Grenaa Bladet - 23-07-02
60 år

Fredag den 26. juli fylder fiskeskipper Peter Nielsen, Skovsvinget 30 i Grenaa, 60 år. Peter Nielsen er den ene af tre brødre, der alle fulgte i deres fars og bedstefædres fodspor og blev fiskere. Faderen var Hemming Nielsen, Fjellerup, der foruden et stort bundgarnsfiskeri drev fiskeeksport og minkfarm i Fjellerup samt frysehus på Grenaa Havn. I en årrække var de tre sønner og faderen sammen i et selskab, der efter sigende drev landets største bundgarnsfiskeri fra Grenaa og Ebeltoft. Midt i 70'erne begyndte Peter Nielsen for sig selv som trawlfisker med båden »Skejnæs«, og det har han holdt ved lige siden. Han sad i mange år i bestyrelsen for Fiskernes Indkøbsforening - heraf nogle af dem som formand.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002