Folkefest på Grenaa Strand |
Der var dømt folkefest på Grenaa Strand
lørdag den 13. juli. Radio ABC's Beach Party 2002 trak hele 7.600 musikglade mennesker
til stranden. Det var henved 600 flere end sidste år, og en lidt uheldig vejrmæssig
start taget i betragtning - det regnede nemlig et par timer fra starten af ved middagstid
- så er der næppe tvivl om, at det var en tilfreds arrangør, der efterfølgende kunne
kigge tilbage på dette års Beach Party. Det var dog ikke kun publikum på
festpladsen, der fik fornøjelse af musikken, for lydniveauet var faktisk af en sådan
beskaffenhed, at man sagtens kunne sidde et par kilomter defra, og alligevel vippe med
fødder/tæer til tonerne fra navne som Back To Back, Spar2, Ian Van Dahl, Jascha Richter,
og hvad de nu ellers hed allesammen.
Tilstrømningen til pladsen var af en sådan størrelse, at der bliver et overskud til
lokalradioen. Uanset hvordan det var gået, så var Åstrup/Hammelev sikret en god
skilling for det store arbejde, som op mod 300 frivillige hjælpere leverede på og ved
pladsen før, under og efter Beach Party 2002. Fotos: Lene Madsen
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002