Nyt program i Grenaa Kino |
Grenaa Kino tager afsked med tre film tirsdag
den 23. juli i indeværende uge. Denne dag er således sidste udkald, hvis man endnu ikke
har fået set »Spider-Man«, »Humørkortstativsælgerens Søn« eller »Bad Company« i
den lokale biograf. De nye film på programmet er »About A Boy«, »Men In Black
2« og »Gamle Mænd I Nye Biler«. Sidstnævnte film er også en 2'er, eftersom der er
tale om en opfølger til »I Kina Spiser De Hunde«. Instruktøren Lasse Spang Olsen og
det øvrige skuespillerhold - Nikolai Lie Kaas, Thomas Villum Jensen, Kim Bodnia og Brian
Patterson med flere - er således helt og aldeles intakt. Ligeså med »Men In Black 2«,
hvor Will Smith og Tommy Lee Jones påny skal ud og bekæmpe galaktiske trusler mod
menneskeheden.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002