Grenaa Bladet - 09-07-02
Video-aften i Posthavecentret

I Ældrecentret Posthaven i Grenaa fortsætter man torsdag den 11. juli succes'en med at invitere Grenaa's efterlønsmodtagere og pensionister til en bid brød og en god film. Aftenens film er »Hip, Hip Hurra« - storfilmen om den verdensberømte danske kunstmaler P. S. Krøyers stormfulde liv og levned. Filmen er et personligt kunstnerportræt, der også tager udgangspunkt i facts og hvis billeder ofte ligger meget tæt op af motiver og stemninger i de originale malerier. Tilmelding og køb af billetter kan ske ved henvendelse til damerne i skranken i Posthavens foyer. Der udbydes dog kun et begrænset antal billetter, og der er også en frist for tilmelding, nemlig onsdag den 10. juli.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002