Grenaa Bladet - 09-07-02
Tyveri af store mængder cigaretter og spiritus i Boeslum og ved Øer

Omkring forrige weekend er der hele to steder i Ebeltoft-området blevet stjålet store mængder cigaretter og spiritus. Først gik det ud over købmandsforretningen i Boelsum. En rude til indgangsdøren blev knust, hvorefter man trængte ind i forretningen. Udbyttet blev en større mængde cigaretter af forskellige mærker samt en del spiritusflasker. Indbrudstyveriet skete natten til fredag den 28. juni.
Og natten til den følgende mandag var den så gal igen. Denne gang i kiosken i Danland/Øer Maritime Ferieby. En dør blev opbrudt, hvorefter man tilranede sig et større parti cigaretter plus et beløb i kontanter.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002