Grenaa Bladet - 09-07-02
Vold i Ryomgård

Natten mellem lørdag og søndag i forrige weekend blev en mandlig Ryomgård-borger opsøgt på sin bopæl af en anden mand fra området. Der var ikke tale om et høflighedsvisit, for der blev delt »håndmadder« ud i en grad, så politiet skønner, at der er tale om en voldssag. Ganske vist uden personskade. Voldsofferet var lige en smut forbi skadestuen på sygehuset i Grenaa, hvor man kunne konstatere, at han ikke havde pådraget sig skader som følge af overfaldet. Ikke desto mindre venter der voldsmanden et retsligt efterspil.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002