James Rasmussen Trio i Kulturhuset Pavillonen |
I forbindelse med Kulturhuset Pavillonens
sommerprogram med i alt 9 musikarrangementer - koncentreret på onsdage aftener - er man
nu nået frem til den 3. koncert i rækken - og det foregår meget passende onsdag aften
den 3. juli. James Rasmussen Trio er på plakaten denne aften i Kulturhuset
Pavillonen. Er vejret virkelig super-duper godt, så rykker man faktisk udendørs med
koncerten via anvendelse af den skæve scene på festpladsen ved kulturhuset.
Efter flere års ophold i USA er James Rasmussen, der i sin tid udgjorde en fjerdedel af
den navnkundige gruppe »Four Jacks«, tilbage i Danmark, hvor han har dannet trio med
musikerne Søren Engel og Preben Feddersen. Disse to har i flere år spillet med i Delta
Blues Band samt i John Mogensen-showet »Så længe jeg lever«. Musikken er dels hentet
fra vokalgruppen »Four Jack's« store succes'er (Mandalay, Oh Marie a ve hjem te dej
o.s.v.) samt fra John Mogensens talrige, stadig holdbare og populære sange. Musikken
leveres med stor spilleglæde og i et behageligt lydniveau.
Billetsalget til koncerten foregår i Kulturhuset Pavillonen. Billetter vil også kunne
købes ved indgangen onsdag aften den 3. juli.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002