Dame frarøvet sin pung i Netto-butik |
En dame blev onsdag ved middagstid i sidste uge frarøvet sin pung i Netto-butikken på Østerbrogade i Grenaa. Pungen indeholdt 400 kroner i kontanter foruden et hævekort, som gerningsmanden efterfølgende forsøgte at hæve kontanter på fire gange. Og det lykkede faktisk i de to af tilfældene. Der er tale om en cirka 30-årig mand, tynd og spinkel af bygning. Han var ubarberet og havde brunt, halvlangt fedtet hår. Han var iført cowboybukser og en rød T-shirt. Han talte dansk, men med én eller anden accent, så han er formentlig af udenlandsk herkomst. Politiet vil gerne modtage henvendelser fra personer, der har set en mand, der matcher med ovennævnte signalement.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002