Grenaa Bladet - 25-06-2002
Nyudlært kølemontør

Martin Sørensen, Grønnegade i Grenaa, er nyudlært som kølemontør hos SA Køleteknik, Energivej 6B i Grenaa, ved Henrik Lund Rasmussen. Uddannelsen til kølemontør tager 3 1/2 år. Firmaets kunder vil fortsat møde Martin Sørensen i det daglige, for han fortsætter nemlig i firmaet. Faktisk afslutter han læretiden med en ganske spændende arbejdsopgave, eftersom han i indeværende har taget turen til Irland, hvor Grenaa-firmaet har fået til opgave at montere et køleanlæg på et frøtørreri. SA Køleteknik beskæftiger i alt 6 personer.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002