Grenaa Bladet - 25-06-2002
Ny bestyrelse i Ørum IF

Efter en ekstraordinær generalforsamling har Ørum IF konstitueret sig med en ny bestyrelse, der består af formanden Svend Åge Jellesen, sekretær Sølvi Janne Birch, kasserer Marinane Aabenhus, PR- og basketball-mand Mikael L. Nielsen, Elisabeth Juul Christensen (badminton og tennis), Jette Jensen (volleyball og gymnastik) og Rene Hald (basketball).
Som suppleant for Rene Hald, der fraflytter kommunen til september, indtrådte Helga Brask Nielsen.
Atter i år består bestyrelsen således af kontaktpersoner til de enkelte idrætsgrene, som foreningen udbyder. Medlemmernes antal er desuden atter steget, og overstiger nu 300 medlemmer, hvilket må siges at være meget for en landsbyidrætsforening, der hverken tilbyder fodbold eller håndbold. Foreningen spænder da også meget vidt, idet der er aktiviteter både for børn, voksne og de ældre. Særligt badminton har mange tilhængere i Ørum IF, fortæller den nyvalgte formand, Svend Åge Jellesen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002