Faldskærmsulykke |
En ellers meget rutineret, kvindelig faldskærmsudspringer med 160 spring på bagen, kom en lille smule galt afsted i forbindelse med et udspring over Aarhus/Tirstrup Lufthavn søndag den 2. juni. Der var ingen skærmproblemer forbundet med uheldet, som kom til udtryk på den måde, at den kvindelige udspringer landede meget hårdt på bagdelen, og selv om det er et af de mere »polstrede« dele af kvindekroppen, så var det lige netop i dette tilfælde ikke nok til at undgå, at hun slog sit haleben ganske kraftigt. Hun måtte således en smut omkring Århus Kommunehospital, idet hun efterfølgende klagede over smerter i hoftepartiet. Politiet har blot noteret sagen som en uheldig hændelse, da der ikke var noget i vejen med kvindens materiel.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002