Grenaa Bladet - 04-06-2002
Hip-hop type på spil på Bakkevej i Ebeltoft

En ældre dame på Bakkevej i Ebeltoft havde tirsdag aften ved 21-tiden besøg af en ung mand. Et besøg som hun utvivlsomt gerne havde været foruden, for den unge mand forsvandt fra lejligheden med et par hundredekrone-sedler. Den samme ungersvend blev set snuse rundt omkring nogle andre lejligheder i området inden han forsvandt. Der var tale om en såkaldt hip-hop type i en meget brugt vindjakke og meget løstsiddende bukser. Han havde kortklippet lyst hår og skønnes at være cirka 20 år gammel. Ifølge signalementet skulle han være cirka 170 cm. høj og almindelig af bygning. Politiet i Grenaa vil meget gerne modtage henvendelser i sagen, og det kan ske på tlf. 86 32 10 11.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002