Grenaa Bladet - 04-06-2002
Borgermøde om Trustrups udvikling

Tre borgergrupper i Trustrup har de sidste tre måneder arbejdet med ideer til udvikling af Trustrup. På et borgermøde i Kulturhuset »Stationen« i Trustrup den 12. juni fremlægger borgergrupperne deres endelige forslag. »Vision 2010« - som er udviklingsprojektets navn - har i den forbindelse inviteret politikere og ledende embedsmænd fra Grenaa Kommune til at kommentere forslagene og indgå i diskussion med borgerne.
Efter en velkomst ved »Vision 2010« vil der være en orientering om, hvad der er sket hidtil i projektet. De tre borgergruppe vil herefter præsentere forslag til byudvikling for Trustrup indenfor kategorierne trafiksikkerhed, rekreative arealer/anlæg og stisystemer og bolig/industri.
Efter hver arbejdsgruppes fremlæggelse af deres forslag, får politikere og embedsmænd lejlighed til at kommentere forslagene, hvorefter der er fri debat om forslagene. Som afslutning på diskussionen konkluderes der på, hvad der skal ske med de fremlagte forslag i det fremtidige arbejde.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002