Grenaa Bladet - 04-06-2002
Træfældning ved Ramten gik galt

En 45-årig mand fra Nørre Djurs kom ganske slemt til skade i forbindelse af fældning af et træ på Mogenstrupvej ved Ramten fredag aften den 24. maj. I bestræbelserne på at trykke træet over i den ønskede faldretning, brugte den 45-årige en traktor med frontlæsser til at lave dette pres. Træet havde imidlertid sin helt egen vilje, hvorved det i faldet rev frontlæsseren - og dermed traktoren - med sig. I landingen blev den 45-årige klemt fast mellem traktoren og jordbunden. Det skete med en sådan voldsomhed, at han brækkede et håndled, beskadigede begge ankler ganske slemt, ligesom han også pådrog sig nogle slemme hudafskrabninger. Han var dog ikke på noget tidspunkt i livsfare.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002