Grenaa Bladet - 28-05-2002
Åbent hus i Grenaa Golfklub på søndag

golf4fv(2).jpg (17962 bytes)Grenaa Golfklub holder Åbent Hus på søndag den 2. juni med henblik på at hverve nye medlemmer. Det er dermed tredje og sidste gang for i år, at den lokale golfklub laver et sådant tiltag. Er man forhindret i at møde op i løbet af disse to sene formiddagstimer på søndag, så opfordres man til at møde op i klubben tirsdag aften den 4. juni i stedet til den første træningsaften for begyndere - med efterfølgende regelundervisning.
- Der har været ret stor tilslutning til vore arrangementer i år. Især har vi i år fået mange juniorer i gang med golfsporten. Ikke færre end 10 piger og 10 drenge, og de fleste i alderen mellem 9 og 15 år. Mange af børnenes forældre har også valgt at prøve kræfter med golfsporten samtidig, og måske er det netop derfor, at interessen er stor blandt juniorerne lige nu, udtaler Inge Lis-Marchant fra Begynderudvalget i Grenaa Golfklub.
Grenaa Golfklub er i øjeblikket oppe på 575 medlemmer.

Der er Åbent Hus i Grenaa Golfklub på søndag den 2. juni. Her kan de nysgerrige komme og få prøvet evnerne af udi golfsportens ikke helt lette kunst. (arkivfoto)

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002