Grenaa Bladet - 28-05-2002
Spirituel humor på Væksthøjskolen

Som et led i Væksthøjskolen Djurslands spirituelle foredragsrække, vil man Grundlovsdag den 5. juni kunne opleve en usædvanlig kombination af foredrag og revy på skolen i Ginnerup. Denne aften kan man på skolen møde Steen Landsy, som er kendt af bladet »Nyt Aspekts« læsere. Først leverer han et seriøst foredrag med titlen »Kontakt til den åndelige verden«, hvorefter han folder sig ud i de utroligste roller i revyen »Aura'en set indefra«.
Foredraget vil handle om, hvorfor den åndelige verden er så fjern, og dog så nær. Herefter vil man kunne opleve Steen Landsy's mere humoristiske side, og se ham folde sig ud i en hel række nye roller med undertitlerne »Guud - jeg er reinkarneret«, »Rundvisning i himlen«, »Jeg er redskab hos en clairvoyant« og »Danmarks mest kendte alternativt søgende person«.
Alle er velkomne, og billetter kan bestilles på Væksthøjskolen Djurslands kontor.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002