Elevblokade på Teknisk Skole |
Eleverne på Grenaa Tekniske Skole blokerede torsdag morgen og formiddag i sidste uge for undervisningen i protest imod de besparelser, regeringen næste år vil gennemføre på erhvervsskolerne over hele landet. På Grenaa Tekniske Skole skal der spares 800.000 kroner i 2003, oplyser Århus Stiftstidende, og eleverne gav med deres aktion udtryk for deres frustration over de forringelser af undervisningen, som besparelsen er ensbetydende med.
Elevblokaden foregik dog i god ro og orden, og de elever, der skulle til eksamen, fik lov til at slippe igennem blokaden. Til middag blev blokaden ophævet, men frustrationerne var intakte.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002