Skal Grenaa gå i sort? |
Således spørger IdéGruppen Grenaa - en sammenslutning af borgere, der vil have en debat om Grenaa's fremtid, hvor der bliver peget på nogle konkrete tiltag, der skal medvirke til, at en negativ udvikling bliver vendt til en positiv. Første skud i bøssen fra IdéGruppen Grenaa bliver et stort borgermøde i Kulturhuset Pavillonen onsdag aften den 29. maj. I den forbindelse håber man på bred opbakning fra borgerne, og gør på forhånd opmærksom på, at alle idéer er velkomne. Ordstyrer på borgermødet er advokat Peter Zacher Sørensen. Efter en velkomst ved bankdirektør Tage Malling fra Djurslands Bank, går debatten om Grenaa's fremtid i gang. Herunder vil IdéGruppen Grenaa fremlægge forslag til, hvilke skibe man eventuelt kunne sætte i søen for at får vendt udviklingen. Herefter er der lagt op til diskussion/åben debat, som fortsætter ovenpå en lille pause med underholdning ved Grenaa Amatørteater samt lotteri.
IdéGruppen Grenaa håber selvsagt på stort fremmøde og stor idérigdom denne onsdag aften i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002