Grenaa Bladet - 21-05-02
Et Pårørenderåd er valgt i Posthaven

I Ældrecentret Posthaven i Grenaa er der netop blevet nedsat et Pårørenderåd. Det sker som følge af en ny lovgivning på området, der foreskriver nedsættelse af et sådant råd bestående af pårørende til plejehjemsbeboerne. Rådet er naturligvis sat i verden for at varetage beboernes interesser omkring spørgsmål som niveauet for pleje og omsorg og døgnrytme det enkelte sted. Posthavens Pårørenderåd består af formanden Birthe Olesen Østergaard Kyed, Henning Jakobsen, Else Østergaard, Elin Rønde og Niels Kyed. De to sidstnævnte er udpeget som suppleanter til rådet. Endelig har Tina Mikkelsen sæde i rådet som medarbejderrepræsentant foruden stedets områdeleder Ninna Thomsen.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002