Maj-marked med ballonræs i Bygma Steen Præst Trælast |
Fotos: Lene Madsen
Lørdag den 11. maj afviklede Bygma Steen Præst
Trælast på Åstrupvej i Grenaa et stort maj-marked med en række forskellige
konkurrencer og aktiviteter. Blandt andet slap byggemarkedet præcis klokken 11.00 100
balloner løs inde i butikken. I 40 af ballonerne var der gavekort til en samlet værdi af
4.000 kroner, så der var naturligvis rift om de mange balloner.
Man kunne på dagen også vinde så flot en præmie som en trailer til en værdi af 6.800
kroner. For at deltage i konkurrencen skulle man tælle Bygma-maskotter på en Bygma Steen
Præst-annonceside i Grenaa Bladet. På en kupon skulle man angive det antal, man havde
fundet frem til, og yderligere skrive navn, adresse og telefonnummer. Vinderen udtrækkes
mellem de rigtige besvarelser, og i næste uges udgave af Grenaa Bladet vil man kunne se
den glade vinder foreviget i selskab med sin nye trailer.
Maj-markedet hos Bygma Steen Præst bød desuden på lækkerier fra en Weber-grill samt en
masse gode tilbud til havefolket først og fremmest. I den forbindelse var der flere
konsulenter fra Bygma's leverandører til stede, så de mange kunder på dagen også kunne
få en snak med dem omkring diverse emner fra skov og have med videre.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002