Markedsdag hos Jaco/SuperBest |
Jaco/SuperBest i Grenaa holdt en stor og velbesøgt
markedsdag søndag den 12. maj. Der var masser af tilbud inde i butikken såvel som ude i
det fri. Herude kunne kunderne blandt andet kaste sig over et containersalg med diverse
plantekrukker og Malay-krukkesæt, Desuden er marked med fuldt sortiment i alt til
udplantning i haven foruden nogle fine blomstersammenplantninger samt buketter i anledning
af, at den 12. maj jo var »Mors Dag«. I den forbindelse havde Jaco/SuperBest rent
faktisk sørget for en lille overraskelse til de første 200 mødre, der kiggede forbi
denne søndag. Gårdmarkedet inkluderede også en varebil fyldt med tekstil-varer, og
sidst men ikke mindst var slagtermester P. Sørensen grillmester på dagen, idet han ved
en stor grill serverede diverse lækkerier - herunder smagsprøver på frisklavede
produkter, der er aktuelle til sommergrillen.
Fotos: Lene Madsen
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002