Grenaa Bladet - 21-05-02
Stor hobbyudstilling ved Ørum-bussamling

gl-rutebil.jpg (16939 bytes)I den kommende weekend afvikles der en stor hobbyudstilling i og ved en veteranbussamling i Ørum - nærmere betegnet Granly Bussamling på Brændtvadvej 24 i Ørum, der ejes af Aase og Niels Sørensen.
Udover veteranbiler og -busser vil en række forskellige udstillere diske op med ting som forstenede søpindsvin, artikler til lystfiskeri - knive, fluer og woblere med videre - papirklip, porcelænsdukker, nisser og trolde, smedejernslamper og -stager med mere, malede æg, blomsterdekorationer, fremstilling af halskæder og drejning af trævarer - skåle og lignende - ligesom der vil blive afholdt et veteranbilløb om søndagen i middagspausen på hobbyudstillingen.
Udstillingen er stablet på benene på frivillig basis, og der er gratis adgang begge dage.

Granly Bussamling i Ørum er vært for en stor hobbydstilling i den kommende weekend. Her ses én af de ældste busser i samlingen.


kunst-ørum.jpg (17532 bytes)
Der vil også være arbejdende værksteder på hobbyudstillingen i Ørum. Man vil blandt andet kunne se Ejner Christensen, Grenaa, lave sådanne træskåle på sin medbragte drejebænk.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002