Lang Pinselørdag på Trekanten |
Trekanten i Grenaa står på den anden ende Pinselørdag den 18. maj. Samtlige forretninger på Trekanten bakker op omkring det at lave en helt speciel Trekanten-dag i Grenaa på lørdag. Over de næstfølgende sider kan man se hvad de forskellige forretninger disker op med af specialtilbud, aktiviteter og lidt godt til ganen.
Alle forretninger har åbent til klokken 15.00 - pånær
Nymann Autoparts, der præsenterer en lang række biludstyrstilbud, og AA
Køkkensalg/Aalsrode Tømrerfirma, der begge lukker til middag. Sidstnævnte kan blandt
andet præsenterer en køkkenproducent, der netop har sat hele otte nyheder i verden. Der
er tale om JKE Design, som det seneste år har arbejdet målrettet med at skabe
trendsættende design. Resultatet er otte nye køkkener, der kan fås i mange forskellige
varianter og i op til 2000 forskellige farvekombinationer.
Initiativet med denne lange Pinselørdag på Trekanten kommer fra Flügger farver ved Aase
Madsen, der for sin del lokker med 20% rabat på alle malevarer foruden mad og drikke fra
en pølsevogn.
Hos Spar på Trekanten er den nye købmand Thomas Bruhn klar med gode tilbud, og ligeså
hos naboen BP Electric, der har store rabatter på elartikler og hvidevarerester. Her
køres der også demonstration på brandalarmer. Husqvarna Skov & Have er også på
banen med kaffe på kanden og en præsentation af forretningens store udvalg af diverse
maskiner til haven og skoven. Hos Danbo Møbler er der en rødvin eller en hvidvin til de
første 100 kunder, der køber for over 1000 kroner - og en nyhed i vejrbestandige
plast-havemøbler. Hotel Grenaa er også klar med gode tilbud på selskaber - inklusive
overnatning og morgenbuffet.
Og så råder Trekanten jo over hele fire bilforhandlere, som naturligvis også kipper med
flaget denne Pinselørdag. Hos Grenaa Bilhus køres der blandt andet non-stop
prøvekørsel på den nye VW Polo. Hos Peugeot kan man blandt andet komme ind og se den
helt nye Peugeot 307, mens Toyota gerne vil slå et slag for den ligeså nye Yaris diesel.
Endelig er Volvo/Renault Pedersen & Nielsen A/S i bogstaveligste forstand med på
vognen i form af et specielt tilbud på den helt nye Renault Mégane Expression.
Med andre ord er der lagt op til en begivenhedsrig dag på Trekanten i Grenaa lørdag den
18. maj.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002