Indbrud i klubhus |
Midtdjurs IF's klublokaler i Ryomgård var
genstand for tyvagtig interesse natten til tirsdag i sidste uge. Indbruddet er sket i
tidsrummet mellem kl. 02.15 og 02.40. Man tiltvang sig adgang til nogle
opholdsrum ved at afliste en rude, og gik herefter løs på klubhusets cigaretbeholdning.
De nåede dog ikke at få fingre i cigaretterne, idet tyven - eller tyvene - af én eller
anden grund forlod stedet med uforrettet sag.
I samme kommune - Midtdjurs - skete der denne tirsdag i dagtimerne et indbrud i en
landejendom på Kolstrupvej i Kolstrup. Man har aflistet en rude, og derpå forgrebet sig
på husets kontanter med videre. Indbruddet er sket i tidsrummet mellem kl. 08.45 og
14.20.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002