Grenaa Bladet - 14-05-02
To kunstnere fra Århus udstiller værker i Ebeltoft
kunst1.jpg (17975 bytes) kunst2.jpg (17456 bytes)

Kunstforeningen i Ebeltoft kan lørdag den 11. maj slå dørene op til en kunstudstilling med Bettina Winkelmann (oliemalerier) og Thyge Thomasen keramik). De har begge udstillet siden midt i 80'erne såvel herhjemmet som i udlandet, så der er lagt op til et spændende møde mellem to kunstnere og to kunstarter lige frem til og med den 28. maj. Udstillingen vises i Kunstbygningen i Jernbangade i Ebeltoft.

Bettina Winkelmann stammer fra Lübeck, men har i mange år boet i Århus, hvor hun fylder sine billeder med nuancerede farveværdier, der aldrig er prangende eller dominerende, men mere appellerer til fantasien og fornemmelserne. Arbejdet foregår med energiske penselstrøg, ofte i lag-på-lag, hvor spor efter spartlen af og til står frem.
Thyge Thomasen, der to gange tidligere har udstillet i Ebeltoft, har den lukkede beholder som det egentlige og meget formfaste udgangspunkt for sin keramiske udfoldelse. Han er meget inspireret af den ældgamle asiatiske byggemåde og gamle brugsgenstande i såvel form som farve.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002