Grenaa Bladet - 07-05-02
De Grønne Cykler er på gaden igen!

En sikker forårs- og sommerbebuder er på gaden igen. Der er naturligvis tale om De Grønne Cykler, som Grenaa Ungdomsskolen ved projekt »Cykelsmedien« sender på gaden hvert år. Der er tale om 30 grønne borgercykler, som placeres ved 7-8 forskellige cykelstader i Grenaa. Alle kan bruge dem efter forgodtbefindende, omend projektet helst ser, at man efter endt brug afleverer cyklen i et stade, og ikke bare smider den et tilfældigt sted. Idet dette sker alligevel, er folk dog rigtig flinke til at ringe til projektleder Leon Pedersen og hans folk for at fortælle dem, hvor de kan finde én af deres »vildfarne« cykler. Reparationsarbejde på cyklerne klares løbende, så de 30 cykler hele tiden er i anvendelse.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002