Grenaa Bladet - 16-04-2002
Forårssæsonen for LOF går på held

Forårssæsonen går så småt på held for LOF i Grenaa. En bustur til Slesvig og et pilefletkursus i maj, er hvad der endnu mangler at blive afviklet. LOF har været så heldige at råde over én af Danmarks få full time-undervisere indenfor pileflet, Steffen Kjellgaard fra Anholt. Han rejser rundt i det ganske land og underviser folk i det gamle håndværk. Dette kursus vil, hvis vejret tillader det, blive afholdt i den fri natur. Der vil blive fortalt om hvordan man dyrker pil og diverse pilesorter. Her kan man lære forskellige teknikker til at flette med pil. Desuden medbringer Steffen Kjellgaard forskellige kurve og bøger, så man kan vælge, hvad man ønsker at lave. Efter kurset vil alle have lavet mindst en kurv med hank eller greb, lover underviseren. Der er endnu få ledige pladser.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002