3 x spritkørsel på én og samme dag |
I løbet af tre timer tirsdag eftermiddag i sidste uge kunne Grenaa Politi udstede hele tre sigtelse for spiritus/promillekørsel. Den første ramte en 41-årig mandlig bilist fra Ebeltoft, som blev stoppet af en patruljevogn i forbindelse med kørsel på Elsegårdevej ved Ebeltoft. Den næste blev udstedt til en knallertkører i Ebeltoft, der tillige havde gjort sig skyldig i kørsel med en passager samt kørsel uden at knallerten var forsikret.
Rosinen i pølseenden denne tirsdag eftermiddag var en 32-årig mandlig bilist fra Stenvad-området, der blev snuppet og sigtet i forbindelse med kørsel på Stenvad Bygade i Stenvad.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002