Grenaa Bladet - 16-04-2002
Grenaa Løbet afvikles lørdag den 25. maj

grenaa-loebet-4-fv.jpg (21089 bytes)Datoen for Grenaa Løbet 2002 - egnens største og efter sigende bedste motionsløb - er fastsat til lørdag den 25. maj. Det er Grenaa Motionsløbeklub der står bag arrangementet, og det sker påny i samarbejde med Grenaa Bladet.
Løbet blev i en længere årrække arrangeret af Orienteringsklubben OK Djurs, men sidste år tog Grenaa Motionsløbeklub over som ene-arrangør i samarbejde med Grenaa Bladet. Grenaa Motionsløbeklub har cirka 100 medlemmer, og ser løbet som en mulighed for at tjene en skilling til foreningsarbejdet. Som noget nyt i år vil der også blive indkøbt præmier til de hurtigste børn. Men ellers er alt ved det gamle. Der kan således påny vælges mellem to strækninger - 5,5 km. og 10 km. - og start og mål er som tidligere placeret ved Grenaa Idrætscenter, mens selve løbet foregår i Grenaa Plantage.
Grenaa Motionsløbeklub håber specielt i år at kunne trække nogle flere firma-løbere til Grenaa Løbet, som det har været tilfældet for år tilbage.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002