Grenaa Bladet - 16-04-2002
Lidt for bedugget til knallert-kørsel

En 57-årig mandlig knallertkører fra Grenaa er blevet noteret for spritkørsel. Han blev taget af politiet i forbindelse med kørsel på Søren Quistvej i Vejlby lørdag aften den 6. april.
Natten til søndag gjorde noget tilsvarende sig gældende i forhold til en 17-årig gut fra Grenaa. Han kørte på en uregistreret EU 45-knallert på Markedsgde i Grenaa, men en kombination af fuldskab og politiets tilstedekomst fik ham til at miste kontrollen over køretøjet. Han fløj med andre ord af knallerten og rutsjede 15 meter hen ad vejen for til slut at lande i en hæk. Han pådrog sig nogle pænt store hudafskrabninger i den forbindelse, og måtte en smut på sygehuset. Ud over at notere ham for spritkørsel og for kørsel på et uregistreret køretøj, så fandt politiet også anledning til at sigte ham for kørsel uden førerret. Han var nemlig heller ikke gammel nok til at køre på denne knallert-type.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002