Nordea (det tidligere Unibank) i Bankrådsområde Djursland Nord inviterede sine kunder til årsmøde i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa torsdag aften den 14. marts. Hele 350 mødte op til en aften med beretninger om året der gik for Nordea - og den verden som banken er en del af - foredrag om coaching ved tidligere landsholdstræner og nuværende Viborg-træner Ulrik Wilbek og efterfølgende spisning. Nordea havde i år valgt nye rammer for afviklingen af årsmødet, og det må siges at være en umiddelbar succes med en fremgang på 50% i forhold til fremmødet sidste år.
Bankdirektør Bent Nørsten og bankrådsformand Niels Rovsing stod for beretningerne. Bent Nørsten kunne for sin del blandt andet fortælle noget om årets resultat for Nordea Djursland Nord, som beskæftiger 28 medarbejdere. Det var et meget tilfredsstillende resultat han kunne fremlægge på årsmødet. Resultatet blev på 14,2 mio. kroner, og det ser måske ikke prangende ud, idet der er tale om et minus på 4,3 mio. kroner i forhold til år 2000, men forringelsen er af regnskabsmæssig karakter, idet Nordea har anvendt nogle nye regnskabsprincipper ude i de forskellige områder. Nogle principper, hvor centrale udgifter også fordeles ud på hvert område, således at alle udgifter og indtægter, der er forbundet med at drive bankvirksomhed i Djursland Nord-området, regnes med. Efter nogle fordelingsnøgler vedrørende de centrale udgifter på hver enkelt bankkunde, som så kan være mere eller mindre retfærdige - alt efter hvilken bankdirektør, der kigger på tallene.
Under alle omstændigheder skulle det give et mere retvisende billede af bankens årsresultat - som dermed bliver mere sammenligneligt med hvad der ellers dukker op af bankregnskaber lokalt. Men for en god ordens skyld er det for 2001-resultatets vedkommende rimeligt at sammenligne det på de samme præmisser og efter de samme regler, som 2000-resultatet er blevet lavet på. Og gør man det, så havde Nordea Djursland Nord i 2001 faktisk et årsresultat på 20,1 mio. kroner. Eller 1,6 mio. kroner mere end i 2000, som også blev vurderet til at være meget tilfredsstillende. Så sidste års resultat kan selvsagt ikke være mindre end det - altså meget tilfredsstillende.

Fordelsprogrammet har kostet 1 mio. kr.
Bent Nørsten nævnte også bankens nye Fordelsprogram, som sidste år blev introduceret via en massiv reklamekampagne på TV og i radio. Alle gik rundt og sagde »slutus prutus« og »krejlo nixi« og lignende. Programmet er skabt for at skabe klarhed og enkelhed, og for at undgå forskelsbehandling indenfor den samme kundegruppe. Priserne er med andre ord faste, idet man tilmelder sig Fordelsprogrammet. Med programmet har banken i Djursland Nord-området forbedret rentesatserne for en stor del af kunderne. Det har kostet banken knap 2 mio. kroner i reduceret rentefortjeneste. Omvendt har det, at man ikke længere fraviger gebyrerne givet en ekstra gebyrindtægt på cirka 1 mio. kroner. Fordelsprogrammet har således netto kostet banken 1 million kroner i 2001.
- Det gør banken, fordi vi tror på, at sådan et program med åbenhed og ærlighed omkring priserne, er noget kunderne gerne vil have. Det tyder antallet af kunder, der har tilmeldt sig programmet, også på. Selvfølgelig er det ikke bankens tro, at det skal koste penge på længere sigt. Når først fordelene er præsenteret for alle vore nuværende kunder, har vi en tro på, at vi vil kunne tiltrække nye kunder på denne politik. Ikke mindst i forhold til dem, der ikke længere vil betale prisen i lokalbankerne, eller som ikke føler det er fair at skulle krejle om prisen for at få den rigtige, sagde Bent Nørsten, og fortsatte.
- Jeg skal dog rimeligvis sige, at fordelene i Fordelsprogrammet ikke er ligeligt fordelt mellem vore kunder. Hvis forretningsomfanget med banken er lille, er der ikke fordele at hente. Er det stort, er der meget at hente, sagde han.

Vi kan mere end vi selv går og tror
Også bankrådsformand Niels Rovsing var på banen med en beretning. Her kom han blandt ind på lokale forhold. Herimellem erhvervsudviklingen i 2001, som ikke var udelt rosenrød. Specielt vedrørende Grenaa-området, hvor billedet på nethinden er præget af meldinger om nedskæringer og virksomhedslukninger i en relativ stor størrelsesorden.
- Det er naturligvis trist og ærgerligt, men jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at appellere til, at vi ikke fortaber os i tristhed, håbløshed og resignation. Det kan vi ikke bruge til noget. Ofte er det modgang, der skaber en ny udvikling. Det tvinger nemlig til at tænke i nye baner. Vi må stille spørgsmålstegn ved, om det man plejer at gøre, nu også er det rigtige. Nye idéer fødes og skaber ny udvikling. Ikke nødvendigvis i år eller næste år, men det kommer. Tænk på, hvordan en by som Nakskov har vendt en temmelig håbløs situation til noget, der vel er betydeligt bedre end det man kom fra. Og de har vel en geografisk placering, der giver de samme udfordring som vores, sagde Niels Rovsing blandt andet i sin beretning.

Redigeret af Rex, redaktion 11.

[ Alle dagens artikler | Arkiv oversigt ]

© Nørre Djurs Net 2002