| Tema-dage i Stenvad om alternative byggematerialer |
Masser af aktiviteter omkring alternative byggematerialer er nu klar til afvikling i Stenvad. Fra fredag den 22. marts til og med fredag den 5. april vil der ved Stenvad Mosebrugscenter blive etableret en basis-udstilling med et meget bredt udvalg af alt hvad der hører bolig og byggeri til. Alle er velkomne til at komme forbi og se, røre og spørge ind til de forskellige ting. Nogle af de spørgsmål, som udstillingen søger at besvare, er som følger: Hvordan får jeg mine vinduer til at holde længere? Er det rigtigt, at man kan bruge papirgranulat i stedet for mineralulds-isolering? Hvordan får jeg nedbragt mine varmeudgifter? Skal jeg vælge stokerfyr eller solvarme?
Disse, og mange andre spørgsmål, vil man kunne få svar på, idet man besøger udstillingen »Det fornuftige valg til boligen«, som alle hverdage i perioden vil være bemandet med kompetente fagfolk.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002