Grenaa Bladet - 19-03-2002
Indbrud i Grenaa Ungdomsskole og i SuperBrugsen

Der har for nylig været indbrud i henholdsvis Grenaa Ungdomsskole ved Søndre Skole i Grenaa, og i SuperBrugsen i Kolind. Førstnævnte sted har man stjålet en Sony PlayStation, mens man ikke nåede at forgribe sig på noget i SuperBrugsen. Her så et vidne fire hætteklædte mænd forsvinde fra stedet umiddelbart efter tyverialarmen var gået i gang klokken 03.33 natten mellem fredag og lørdag i forrige weekend. Alarmen gik, idet der blev opbrudt en bagdør ved supermarkedets vareindlevering.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002