Grenaa Bladet - 12-03-2002
Motionscentret i Grenaa har fået en ny bestyrelse

Grenaa Fitness & Motionscenter på Århusvej i Grenaa har afholdt generalforsamling, og i den forbindelse har en ny bestyrelsen med en del nye ansigter konstitueret sig efterfølgende. Udskiftningen af folk sker ved naturlig afgang efter devisen, at der skal noget nyt blod til i ny og næ. Thomas Sørensen har således afløst Malene Wich på formandsposten, og som kasserer finder man Nicolaj Madsen. De øvrige bestyrelsesmedlemmer er Pia Liechtenstein, Michael Pedersen, Trier Søndergaard, Sidsel Andersen og Leif Andersen.
Ialt blev der stemt tre nye medlemmer ind i bestyrelsen.
Grenaa Fitness & Motionscenter havde ved årsskiftet 519 medlemmer.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002