Grenaa Bladet - 12-03-2002
Generalforsamling i Handelscenter Grenaa

Handelscenter Grenaa afholder ordinær generalforsamling tirsdag den 19. marts på »Det Gyldne Krus« i Lillegade i Grenaa. Formanden Jens Thøgersen vil her aflægge beretning for det forgangne år. Efterfølgende går man over til fremlæggelse af foreningens reviderede regnskab, fonde og legater ved Kenneth Larsen. Der skal også foretages valg til bestyrelsen. Flemming Hyllested og Per Junior er på valg, og ingen af de to vil efter generalforsamlingen være at finde i bestyrelsen. Flemming Hyllested ønsker ikke genvalg, og Per Junior er rejst til Silkeborg for at overtage posten som varehuschef i Kvickly Silkeborg.
Umiddelbart efter generalforsamlingen afholder forstander Lars Ry Jørgensen traditionen tro et indlæg om udviklingen på Grenaa Handelsskole i det forløbne år. Herefter er den lokale handelsstandsforening være vært ved et let traktment. Af hensyn til det praktiske forløb er tilmelding nødvendig til Handelscenter Grenaa’s kontor - dog senest den 14. marts klokken 12.00.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002