Vellykket U-13 elitestævne i GBK |
Grenaa Badminton Klub var i forrige weekend vært for et stort og vellykket U-13 elitestævne. Der deltog 60 spillere fra hele landet - deriblandt den lokale heltinde, Line Dethlefsen. Spillerne ankom allerede fredag aften og hele lørdag afvikledes de indledende kampe. Søndag formiddag startede semifinaler og finaler med hjælp fra professionelle badmintondommere. Der blev spillet en masse flot badminton i Østre-Hallen i Grenaa før vinderne i de forskellige rækker kunne kåres. GBK vil gerne benytte lejlighedheden til at takke Kattegatcentret, som var stævnets boldsponsor, samt øvrige frivillige hjælpere.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002