Grenaa Bladet - 26-02-2002
Nyt liv i KU Djursland

På et opstartsmøde torsdag den 7. februar i Grenaa blev der sammensat en ny bestyrelse for Konservativ Ungdom på Djursland. Den nye betyrelse blev hjulpet i gang af Marc Perera Christensen, der sidder i Konservativ Ungdoms landsstyrelse - valgt for Århus Amt.
- Efter valget i november, og med den nye regering ikke mindst, oplever vi en stigende interesse for det ungkonservative arbejde både lokalt og nationalt,udtaler Marc Perera Christensen.
Den nyvalgte bestyrelse for KU Djursland består af formand Jens Kristian Skov Madsen, næstformand Johnni Ulrich Jacobsen, kasserer Jeff Løcke Laursen foruden de to menige bestyrelsesmedlemmer Nicklas Harrestrup og Jon Gade Nørgaard.
- Vi har alle lyst til at engagere os mere i konservativ politik, og så var KU meget oplagt. Det bliver meget sjovt og spændende at genrejse foreningen, slutter den nyvalgte formand, Jens Kristian Skov Madsen, der er fra Ebeltoft.
Første opgave bliver at skaffe flere medlemmer. Et arbejde bestyrelsen startede op på umiddelbart efter vinterferien i uge 7.
Det Konservative Folkeparti i Grenaa-kredsen ser frem til samarbejdet med de unge. Senest på Det Konservative amtsbestyrelsesmøde den 6. februar meddelte kredsformand Alice Brask, at hun så meget frem til, at der kom en KU-forening i området.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002