Grenaa Bladet - 26-02-2002
Fulderik ringede til alarmcentralen

To gange ringede en 53-årig mandlig fulderik fra Kolind til alarmentralen mandag i sidste uge. Første gang var sidst på eftermiddagen, hvor han ringede 112 »fordi han havde brug for noget...?«. Manden blev sporet via sin samtale, og endte dernæst på Grenaa Centralsygehus. Her kunne man dog ikke konstatere, at han fejlede noget ud over sin fuldskab, og han blev derfor via politiets mellemkomst sendt til sin bopæl med besked om at sove rusen ud. Kl. 22.15 var den imidlertid gal igen. Han fik rekvireret en ambulance, og da den ankom var han mest stemt for at et rask lille slagsmål med ambulancefolkene. Nu blev det hele en tand for broget for politiet, og da en vagtlæge havde sagt god for, at han havde helbred til en detentions-overnatning, var der ingen kære mor. Dermed var det for en stund slut med at forstyrre de offentlige myndigheder.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002