Af Eva Helena Andersen.
Et par hundrede mennesker fra Grenaa Handelscenter er mødt op i Kulturhuset Pavillonen en ganske almindelig og regnfuld vinterdagsaften for at opleve Stig Rossen.
Programmet står nu ikke på sang men foredraget: »Kys Rutinen«, der handler om at lære at kontrollere automatpiloten, så den ikke styrer dig.
»Kender I ikke de her perfekte dage, hvor det hele kører nærmest Marguerite Viby-agtigt.. sådan lidt elegant…« Publikum responderer med en lattersalve, mens Stig Rossen slår smut med øjnene og fløjter hen over scenen for at imitere den jazzende husmor:
»I ved… den dér indstilling, hvor det hele går lidt nemmere. Man springer glad op to minutter før vækkeuret ringer. Man kører gennem den grønne bølge, når jobbet til tiden og har en masse trivielle rutineopgaver som altid bare ligger der. Det Tårnhøje Helvede. Den stak der aldrig bliver tømt. Alligevel fløjter man. Man ringer til sin søster i frokostpausen. Det skulle man ellers have gjort i torsdags. Så er den gave til mors fødselsdag aftalt. Det var dejligt! Man har så meget energi at man måske når en deadline tidligere end man havde regnet med. Man når at handle ind på hjemvejen og gøre lidt ekstra ud af borddækningen. Sådan med lidt foldede servietter, man har studeret i familiejournalen. Ret fed fornemmelse, ikke?«
Jo mere Stig Rossen folder sig ud, jo mere højlydt lyder latteren fra os, der er tilskuere. Ikke bare fordi han er god til at agere. Men fordi han rammer plet. Jo, vi kender godt fornemmelsen. Og vi kender den mindre fede fornemmelse, når det går lige modsat. Den knap så perfekte dag. De her grå dage, hvor vi knap kan komme i gang. Hvor det er svært at komme i gang og det hele er tungt at komme igennem.

Ramt i automatpiloten
Stig Rossen fortæller om den gang han startede sin skuespillerkarriere for 10 år siden. Og hvordan det blev mere og mere surt at rejse på turne og spille den samme forestilling, Les Miserables, 1400 gange, indtil han en dag faldt i søvn på scenen. Det fik ham til at tænke over, hvordan man kunne udnytte rutinen til at skabe nye nuancer i den daglige trummerum ved at være mere nærværende.
»Prøv at tage en ting som I har gjort så mange gange i jeres liv, at det bliver til ren automatik. For eksempel en telefonsamtale. Vi kender alle dét med at sidde og tegne kruseduller. Pludselig er det krusedullerne, der er vigtigere... Skal vi skyde på, at personen i den anden ende af røret også sidder og tegner kruseduller. Så sidder der to automatpiloter og tegner kruseduller med hinanden.«
Publikum skiftevis fniser, jubler og lytter opmærksomt. Han har ramt os. Vi genkender automatpiloten, der tager over og udfører handlinger automatisk, uden vi egentlig tænker over, hvad vi laver. Når vi snakker telefon, børster tænder køber ind, går på arbejde!

Det lille skridt - den store forskel
Jens Thøgersen, formand for Handelscenter Grenaa og personalechef i Djurslands Bank, har været en af initiativtagerne til arrangementet, efter han havde set Stig Rossen i en optagelse af et foredrag. Jens Thøgersen synes, det er spændende at høre om Stig Rossens baggrund og hvordan han bruger sine erfaringer til at udbygge sit livssyn. Og de kan helt sikkert bruge foredraget som inspiration til arbejdet i banken. Og også personligt:
»Især det med hele tiden at få det bedste ud af situationen. Og den her idé med at stille sig et skridt til siden når de negative situationer opstår.«
Stig Rossen viser os, hvor enkelt det er at undgå negativ energi. Salen er helt stille og venter opmærksomt på hans bud. Det eneste der sker er et lille skridt til siden, hvorpå Stig Rossen smiler til os:
»Så nemt er det! Et lille skridt til siden. Mentalt selvfølgelig. Det her bygger jeg på et visdomsord, der siger, at hvis en person sender noget negativt ud i verden, og det ikke rammer dét, han sigtede på, så vil den negative energi fare hele jordkloden rundt. Og ramme ham selv i nakken med dobbelt kraft… Et øjeblik tøver han eftertænksomt og fortsætter:
»Jeg tror nu ikke, den når hele vejen rundt om jorden. Der skal nok være et eller andet fjols, der stopper den senere. Men det behøver ikke lige være jer.«

Autoriteternes automatpilot
Else Munkesø er en af de publikummer, der griner højst. Men ikke kun fordi det er sjovt. Også fordi det rammer ind og vækker genkendelse til noget i hende selv, ægtefællen, medmennesket:
»Jeg kommer her også for at lære noget« understreger hun med et seriøst tonefald bag smilet:
»Jeg tænkte: Der må være noget han kan, som jeg også kan bruge. Blandt andet det om, at man sætter automatpiloten til, når man snakker med andre mennesker. Så tænkte jeg: Lægerne! Lægerne skulle simpelthen høre det her. Eller skolelærerne. De gør det dér med automatpiloten. Det er synd der ikke er fyldt med skolelærere.«
Bag latteren aner man en tiltagende eftertænksomhed hos tilhørerne. Og det er præcis, hvad Stig Rossen ønsker med sit foredrag. At sætte tanker i gang der kan være med til at ændre ved nogle fastgroede mønstre.
»Er der bare ét menneske, der bliver ramt på det rigtige tidspunkt i det rigtige flow i deres liv. Og har lyst til at gøre op med automatpiloten og prøve at studere den noget nærmere. Så har det været det hele værd! Vi vil i High Performance Institute gerne inspirere mennesker til at gøre en forskel. Hvis man er lidt vågen, så skal I se magien i hverdagen.«
Stig Rossen har på en helt almindelig regnfyldt mandag givet inspiration til mere end et enkelt menneske her i Grenaa. Også Mette Jensen, der er her sammen med nogle kolleger fra de Danske Spritfabrikker, synes de kan overføre Stig Rossens eksempel til deres egen arbejdsplads:
»Nu sidder jeg på et damekontor. Der synes jeg vi kan bruge dén med ikke at lade sig påvirke negativt og måske i stedet forsøge at påvirke hinanden i en positiv retning. Vi har ikke brugt Stig Rossen før. Men vi skal have nogle temadage i foråret, og jeg synes, det ville være sjovt at få ham ud hos os dér.«

Flyv for vingerne bær
Til slut giver Stig Rossen en smagsprøve på sit sangtalent. Han henviser først til sangen: »Flyv ikke højere end vingerne bær« som noget vrøvl.
»Det kan jo ikke lade sig gøre. Hvordan kan man nogensinde finde ud af, hvad livet drejer sig om, hvis man ikke flyver direkte mod solen!«
I stedet har han valgt »The Impossible Dream« som egentlig også er en umulig titel, for hvilken drøm er ikke mulig? Men sangen indeholder hele essensen af foredraget og nu er latteren forvandlet til intens lytten, bevægethed og fugtige øjenkroge. Flere sekunders tavshed efter sidste tone, hvorpå Stig Rossen slutter af:
»Og lad os så gå ud og ændre verden!«

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002