Om bredbånd |
Mandagsmøderne i bøvl-miljøet ændres til arbejdsmøder.
Fremover vil vi følge tendensen fra de seneste måneder og anvende møderne på den 2., 3. og 4. mandag i hver måned til at arbejde med de respektive emner for møderne, i stedet for som hidtil at følge en dagsorden, snakke og beslutte.
Kun 1. mandag i hver måned vil fremover forme sig som et beslutningsmøde med dagsorden o.s.v., idet det fortsat skal fungere som et kombineret bestyrelsesmøde og fælles-koordinerende møde.
Det betyder nu og her at alle, der interesserer sig for at præge Nørre Djurs Net, på morgendagens Net-redaktionsmøde får lejlighed til at arbejde praktisk sammen med dem, der i det daglige passer Nørre Djurs Net.
Næste mandagsmøde, det 3. i måneden – den 18. februar kl. 19-22 – vil dreje sig om praktisk indretning og udvikling af Bøvl-værkstedet sammen med de daglige medarbejdere i værkstedet.
Mødet for den 4. mandag plejer at dreje sig om Fjern-værkstederne, men på den 4. mandag her i februar aflyses det for at give plads til et foredrag om bredbåndssituationen på Djursland.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002