Grenaa Bladet - 12-02-2002
Bilist overså sin ubetingede vigepligt

Lørdag den 2. februar ved midnatstid skete der et trafikuheld i krydset Skarresøvej/Thorsagervej i Midtdjurs Kommune. En 31-årig mandlig bilist fra Århus overså sin ubetingede vigepligt, idet han kørte frem i krydset fra Skarresøvej. Af én eller anden grund oversså han derved en 49-årig kvindelig bilist fra Ryomgård, der kom kørende ad Thorsagervej med retning mod Ryomgård. De to biler tørnede dermed sammen med pæn stor kraft, men de implicerede personer slap fra ulykken uden alvorlige skader. Det samme kan nok ikke siges om bilerne...!

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002