Grenaa Bladet - 05-02-2002
Folkeoplysningsudvalget i Grenaa Kommune er valgt

Den 28. januar blev der afviklet valg til Folkeoplysningsudvalget for perioden 2002-2003 i Kulturhuset Pavillonen i Grenaa. Af de 160 stemmeberettigede foreninger var der mødt cirka 100 repræsentanter op for at deltage i valghandlingen. Hver forening måtte deltage med to repræsentanter. Der skulle vælges repræsentanter fra aftenskoler, idrætten, det kulturelle område, de uniformerede ungdomskorps, klubområdet og de lokale handicaporganisationer - plus personlige stedfortrædere for samtlige medlemmer. Byrådet havde forud for valget udpeget fire medlemmer samt stedfortrædere til Folkeoplysningsudvalget, som efter sidste uges valghandling ser således ud - med den enkelte stedfortræder i parantes:
Byrådet: Niels Erik Iversen (Leif Lahn Jensen), Henning Christensen (Birgit Jensen), Hardy Andersen (Maja Ramsgaard) og Kai Hansen (Pia Bjerregaard).
Oplysningsforbund: Tom Mortensen (Frank Brogaard) og Karl Aage Nielsen (Merete Mandal).
Kulturelle foreninger: Lars Sand Kirk (Bent Laugesen) og Charlotte Adamsen (Maria Jespersen).
Uniformerede ungdomskorps: Henry Markussen (Arne Andersen).
Handicaporganisationer: Ruth Hammer (Børge Kajhøj).
Idræt: Poul Reinholdt Jensen (Mogens B. Christensen) og Jørgen Josefsen (Hans Ole Malfeld).
Klubber: Bodil Nielsen (Bent Olsen).
Valget blev afviklet i en god stemning, og der kunne konstateres enighed om valget efter valghandlingen.
Torsdag den 31. januar blev der desuden valgt 2 leder-, lærer- eller medarbejderrepræsentanter til deltagelse i Folkeoplysningsudvalgets møder - dog uden stemmeret.

[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]

© Grenaa Bladet 2002