Vi har netop forladt det internationale Frivillighedsår 2001, men Frivilligheden i Grenaa, der formidler frivillig arbejdskraft til foreninger, organisationer og private, vil også gerne her i år 2002 gøre opmærksom på, at det faktisk er ret fedt at være frivillig. At det ikke kun er givende i forhold til den eller dem, man har valgt at hjælpe via et stykke frivilligt, ulønnet arbejde, men nok så meget givende i forhold til én selv på det personlige plan. At der ligger mange gode oplevelser gemt i det frivillige arbejde. Medlemmerne af Frivillighedens bestyrelse er blevet portrætteret her i Grenaa Bladet’s spalter gennem det sidste halve år. De er hver især involveret i meget frivilligt arbejde ud over det at være engageret i Frivilligheden. I artiklerne fortæller de, hvorfor de har valgt at bruge så meget af deres fritid på frivilligt arbejde. Turen er kommet til naturvejleder/naturskoleleder Kai Hansen.
Altid Vestre Skole
Kai Hansen har været fastansat lærer ved Grenaa Kommune’s skolevæsen siden 1970. Altid med tilknytning til Grenaa Vestre Skole, omend hans tid de seneste 10 år har været meget centreret omkring det at få en naturskole til at køre i Grenaa. Den hedder Grenaa Naturskole og har adresse på den gamle campingplads i Klitten 1 ved Grenaa Strand.
Man må dog sige, at det først og fremmest har været idrætten, der har trukket Kai Hansen ind i det frivillige arbejde. Tilnavnet Kondi-Kai har han således ikke fået helt uden grund. Kai Hansen er nemlig gammel atletikmand, og begyndte at dyrke denne idræt som dreng. I en moden alder blev atletikken så afløst af henholdsvis motionsløb i almindelighed og orienteringsløb i særdeleshed. Han er med andre og bidt af en gal løber, omend han med alderen ikke just er blevet hurtigere...!
Fruen lokkede ham til Grenaa
Kai Hansen stammer oprindeligt fra Randers, men blev trukket til Grenaa omkring 1967, hvor Fru Helga begyndte på apoteket. På daværende tidspunkt havde Grenaa IF en atletikafdeling, hvor man specielt på damesiden gjorde sig bemærket med fine resultater. Kai Hansen lod sig indrullere i afdelingen - dels som aktiv udøver og dels som ungdomstræner. Ret hurtigt blev han formand for hele afdelingen. Efter en fusion med atletikfolkene i Trustrup til Grenaa-Trustrup Atletik, trak han sig lidt væk fra »magtens centrum«, og sporten døde lige så stille ud såvel lokalt som på landsplan, hvor der i dag ikke er ret mange, der dyrker atletik. Og da slet ikke i Grenaa.
Men interessen for at røre sig sammen med og/eller i konkurrence med andre har hele tiden holdt ham fast i denne form for kropskultur. Han husker således tilbage på sin soldatertid i 1968, hvor han på nogle kedelige nattevagter kort-indtegnede de løbsruter, som mange motionsløbere i Grenaa Plantage efterhånden kender som deres egen bukselomme. Han husker også hvordan det norske begreb »Trim« førte til veritable folkevandringer i Plantagen.
- Vi lavede traveture i Plantagen i atletikafdelingens regi. De handlende var med som sponsorer og firmasporten var også med. Det var meget velbesøgt. I sommerperioden samlede vi ikke sjældent op mod 400 mennesker til sådanne Trim-traveture, fortæller Kai Hansen.
Idrætspolitik
Idrætten hev ham også ind i såvel lokale som regionale idrætspolitiske kredse. Via en formandspost i GIF’s hovedbestyrelse landede han i det første idrætssamvirke i Grenaa Kommune. Ovenpå en pause på grund af intern strid og ballade blev han tillige formand i det næste af slagsen, Grenaa Samvirkende Idrætsklubber (GSI), som fortsat eksisterer. Folkeoplysningsudvalget har han også været medlem af i flere ombæringer, og er som nyvalgt byrådsmedlem netop af Grenaa Byråd blevet udpeget til at være den ene af to Venstre-byrådsmedlemmer i Folkeoplysningsudvalget. Den anden er kulturhusleder Hardy Andersen, som Kai Hansen i sin tid havde meget med at gøre, da atletikken i Grenaa og Trustrup blev fusioneret.
Via sit engagement i amtsatletikken kom Kai Hansen ind i det daværende RAGU. Det blev til 20 år i amtsbestyrelsen - herunder en del internationalt arbejde med afstikkere til Tanzania og møder med tjekker, svenskere og mange andre folkeslag. Med andre ord mange rejser i både ind- og udland med udgangspunkt i det frivillige arbejde på flere fronter. Også volleyball har Kai Hansen gjort en indsats for at få løbet i gang.
OK Djurs blev startet i 1981
Orienteringsklubben OK Djurs ej at forglemme. En klub som Kai Hansen var med til at starte tilbage i 1981, og som han stadig er medlem af. Et fast tilholdssted til klubbens medlemmer er ikke mindst noget Kai Hansen undervejs har kæmpet ganske energisk for. Fra Solhytten i sommerhusområdet til de nuværende lokaler i naturskolen. Han var desuden formand for OK Djurs i en lang årrække. Han er også indenfor denne idræt repræsenteret organisatorisk, idet han er med i landsledelsen i Danmark. Sammen med Dansk Skoleidræt har han været med på naturdelen i forhold til et sæt færdigt undervisningsmateriale til folkeskolerne, der hedder »Kan du finde vej?«. I en arbejdsgruppe bag dette projekt finder man sjovt nok datteren Lone Hansen, der som helt ung var et stort navn i orienteringsløb på eliteplan.
Formand for Venstre
Politisk har han heller ikke holdt sig tilbage. Han har netop taget hul på sin anden periode som byrådsmedlem for Venstre, og i den forgangne periode, hvor han har været ude af byrådet, har han i stedet været en ihærdig og engageret formand for Grenaa Venstreforening. Han har således været stærkt involveret i arbejdet med at køre en ny borgmesterkandidat i stilling i forbindelse med sidste års valg, og ligeså omkring afholdelse af offentlige møder omkring ældrepolitik og narko med mere.
Kai Hansens aktivitetsniveau indenfor det frivillige område vil således kunne gøre de fleste stakåndede, idet man jo også lige skal tage højde for, at manden rent faktisk har et fuldtidsarbejde at passe hele tiden. Men pointen er ikke at forsøge at konkurrere med Kai Hansen. Pointen er, at man yder i henhold til det, man har overskud til.
- Store og små opgaver er lige vigtige. Ham som pumper boldene er lige så vigtig som træneren. Og man behøver ikke at kaste sig ud i mere end man kan gabe over. To timer i kiosken et par gange om måneden i Åstrup-Hallen - for eksempel ved håndbold eller ældregymnastik - er fint. Alle er guld værd. For mit vedkommende har det frivillige område givet en masse arbejde, men også en masse oplevelser. Det er bare med at komme i gang, siger Kai Hansen.