Lokalbrugser udsat for indbrudsforsøg |
To lokalbrugser blev i forrige weekend udsat for indbrudsforsøg, men i begge tilfælde måtte gerningsmændene forsvinde tomhændede fra stedet. Man forsøgte sig først ved brugsen i Ålsø. Tre personer iført mørkt tøj og med hætter over hovederne blev set fredag den 18. januar cirka kl. 21.30 ved denne brugs. Men de har følt sig iagttaget, hvorfor de skyndsomt forsvandt fra stedet inden de havde fået tiltvunget sig adgang til brugsen.
Også brugsen i Lyngby havde ubudne gæster i dette tidsrum. Her kan man dog ikke tidsfastsætte besøget mere nøjagtigt, end at det må være sket mellem klokken 18.00 fredag aften og klokken 07.00 lørdag morgen. Man forsøgte at komme ind i brugsen i Lyngby via en rulleport, men det blev altså også her ved forsøget.
[ Alle ugens artikler | Hoved oversigt | Grenaa Bladets hjemmeside ]
© Grenaa Bladet 2002